<span id="DataList3_lbl1_0">ISLAGKAGE, opskrift Hjerteforeningens islagkage - Opskrift</span>


Opskrifter
Opskrifter


Hjerteforeningens islagkage

ISLAGKAGE, opskrift Hjerteforeningens islagkage - Opskrift Gå til Is eller Dessert

Tilberedningstid: Ikke angivet
Antal personer: 8



Ingredienser:
200 g frosne bær, fx jordbær eller hindbær
1 l Dream yoghurt ice cream, vanilla
100 g makroner
100 g mørk chokolade
1 ½ dl sødmælk
sukker
Tilbehør: Eventuelt frisk frugt og mynte eller citronmelisse




Fremgangsmåde:
Purer bærrene i en foodprocessor til en ensartet konsistens. Tilsæt 200 g is og kør, til is og bær er blandet. Beklæd en springform med bagepapir. Fordel bærisen i et jævnt lag, og stil formen i fryseren. Knus makronerne, enten i hånden eller i en plasticpose, eventuelt med en kagerulle. Bland makronerne i resten af isen, til massen er ensartet, tag formen med is ud af fryseren og fordel makronisen ovenpå bærisen. Sæt formen tilbage i fryseren i mindst 2 timer.
Smelt chokoladen i et vandbad. Varm mælken op og rør gradvist mælken i chokoladen. Smag eventuelt sovsen til med sukker. Chokoladesovsen kan serveres både lun og afkølet. Kom eventuelt lidt mere mælk i, hvis den skal serveres kold, så flyder sovsen nemmere.
Servér isen med chokoladesovs og pynt eventuelt med mynte eller citronmelisse og frisk frugt.
Tip: Sørg for at isen ikke når at smelte under tilberedningen. Friske bær kan bruges, det skal bare gå lidt hurtigere. Mos dem med en gaffel og bland dem i isen, som i makronisen.
Energi pr. person:
1100 kJ (250 kcal) fordelt på:
protein 8 %
kulhydrat 66 %
fedt 26 % (7 g)
Tilberedningstid: ca. 2 timer
Reel arbejdstid: ca. 15 min.
Fryseegnet: ja
Hvis du vil tabe dig: Spis ½ portion